Læreplaner

Pædagogisk læreplan for Samsø Børnehus, privat børnehave, 2021

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Det skal fremstå af den pædagogiske læreplan, hvordan det  pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer”.

  • alsidige personlige udvikling
  • social udvikling
  • kommunikation og sprog
  • krop, sanser og bevægelse
  • natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Disse 6 læreplanstemaer er vores udgangspunkt i det daglige arbejde med børnene. I nedenstående vil der komme en uddybende forklaring til ovenstående punkter.

Alsidige personlige udvikling

Lovens krav;

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gå-på-mod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber

Vores mål:

  • At barnet udvikler sit engagement.
  • At barnet skaber sin egen identitet.
  • At barnet føler sig set og anerkendt som en værdifuld deltager i børnehavens fællesskab.
  • At udvikle barnets demokratiske værdisæt, således barnet opnår erfaring med at navigere i fællesskaber.
  • At barnet får mulighed for at udfolde sig som et selvstændigt individ, der kender sit eget værd og selvbillede.
  • At barnet kan udtrykke sine følelser og håndtere konflikter uden at miste gåpåmodet.
  • At barnet gennem medbestemmelse oplever at være betydningsfulde og medskabende i fællesskabet.

Målene opfyldes således:

  • Barnet mødes af synlige voksne, der anerkender barnets følelser og ret til at træffe egne valg.
  • Barnet opfordres til dialog med både voksne og børn, således barnet opnår en forståelse for både egne og andres følelser og perspektiv.
  • Vi hjælper barnet til at give udtryk for egne behov og støtter barnet i at sige til og fra.
  • Barnet indgår i sociale relationer, hvor barnet føler sig respekteret, passet på og værdsat.
  • Vi skaber udfordringer, muligheder og rammer tilpasset det enkelte barn.
  • Vi opfordre og motiverer barnet til at deltage i leg og aktiviteter.
  • Vi lader os inspirere af børnenes nysgerrighed og kreative udfoldelse.

Sociale udvikling

Lovens krav:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Vores mål:

  • At barnet oplever tryghed og tillid i relationen til de andre børn og voksne.
  • At barnet styrkes og støttes i at danne venskaber og at barnet oplever glæden ved fællesskabet.
  • At barnet styrkes og støttes i udviklingen af dets empatiske evner, således at barnet lærer at indgå i sociale fællesskaber, både i børnehaven og videre i livet.
  • At barnet lærer at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser.

Målene opfyldes således:

  • Vi skaber rammer, hvor børnene oplever tryghed, tillid og anerkendelse.
  • Børnene støttes og styrkes i, at omgå hinanden med respekt og anerkendelse.
  • Børnene støttes og hjælpes til konfliktløsning. Blandt andet guides der gennem leg i at forhandle og gå på kompromis.
  • Vi opfordrer børnene til fælles leg, også på tværs af alder.
  • Vi tilbyder fysiske rammer, hvor den gode leg kan udvikles og styrkes.
  • Vi bruger hverdagens oplevelser som redskab til større forståelse og indlevelse.
  • Vi hjælper børnene med at aflæse andres signaler og at sætte ord på egne og andres følelser.
  • Vi arbejder forebyggende med Red Barnets Mobbeprojekt, “Fri for mobberi”.
  • Vi voksne skal være anerkendende og autentiske voksne, der er gode rollemodeller for børnene.

Kommunikation og sprog

Loven siger:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøttes, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Vores mål:

  • At barnets kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med børn og voksne.
  • Det pædagogiske personale er rollemodeller for børnene, og at personalet er bevidste om at børnene skal guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Målene opfyldes således:

  • Skabe situationer, hvor børnene i ro kan udtrykke sig og blive lyttet til.
  • Fortælle historier for børnene og lade børnene fortælle historier for hinanden.
  • Give barnet mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, billedsprog, dans og leg.
  • Udvikle en kultur, hvor børnene taler sammen.
  • Tilrettelægge projekter ud fra børnenes fælles interesser og sørge for at tilgodese børnenes mange forskellige udtryksformer samt åbne op for snak om det fælles arbejde.
  • Understøtte børnenes nysgerrighed over for tal og bogstaver og, hvad de kan bruges til.

Krop, sanser og bevægelse

Loven siger:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  • De pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres egen krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige bevægelser.

Vores mål:

  • Understøtte de to pædagogiske mål for temaet krop, sanser og bevægelse.
  • Tage udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag.
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Målene opfyldes således:

  • Indrette legepladsen, så den inspirerer børnene til fysisk udfoldelse.
  • Arrangere udflugter til spændende udflugtsmål i lokalområdet.
  • Sammen med børnene finde steder i skoven og grøfter, hvor børnene kan bevæge sig.
  • Inspirere børnene til at spille fodbold og andre boldlege.
  • Tale om og tilberede sund mad
  • Lave aktiviteter og forløb om kroppen og dens funktion
  • Lave aktiviteter og forløb, hvor der fokuseres på sundhed.

Natur, udeliv og science

Loven siger:

  • Børn skal lære, og inddrages som aktive medskabere af egen læring ved at stille åbne, nysgerrige spørgsmål til forståelse af sammenhænge naturen og den omverden.
  • Udvikle respekt, forståelse og glæde ved at være i naturen.
  • Lære naturen at kende med alle sanser og opleve at den er kilde for rum og leg, oplevelser, udforskning og viden.
  • Tilegne sig viden om bæredygtighed – samspillet mellem menneske, samfund og natur.
  • Tilegne sig mange forskellige erfaringer med naturen samt vejrfænomener.

Vores mål:

  • Børnene skal have en viden om naturens gang.
  • opleve glæde ved naturen
  • mulighed for at stille undrende spørgsmål i forhold til omverden.
  • Opbygge en begyndende ansvarsfølelse over for natur og miljø.
  • Sanse og opleve natur og vejrfænomener.
  • lærer om de forskellige årstiders muligheder og skiften.
  • Viden om fødekæden.
  • Mulighed for at bruge alle sanser i naturen.

Målene opfyldes således:

  • Vi gør brug af børnehavens uderum aktivt hele året rundt.
  • Laver bålmad
  • Brænder ler på bål (f. eks. lerperler) 
  • Oplever fra jord til bord fænomener i vores dagligdag i børnehaven.
  • Sår og planter og høster i vores egen have, samt i naturen.
  • Afvikler vores naturuge på Kathrinelyst.
  • Sove i cirkustelt på vores årlige koloni.
  • Tage på ture i naturen.
  • Deltage i den årlige affaldsindsamling.
  • Inddrage børnene i pasning af vores geder, der bl. a. spiser vores grøntsagsrester fra vores køkken.
  • Lave spireforsøg.
  • Lave forsøg med vind, vand og vejr.
  • Samle og studere smådyr og insekter. F. eks. følger vi insekternes udvikling/forvandling ved at samle sommerfuglelarver og holde dem i terrarium indtil de udvikles til sommerfugle. 
  • Lege “fødekæde lege”, f. eks. børnene er fugle, som spiser orm og bliver måske selv spist af rovfugle, eller vi leger edderkopper, der spiser fluerne og måske bliver spist af fuglene. 
  • Besøg af “Soldamerne” fra Kræftens Bekæmpelse, der fortæller om solens farlige stråler og hvordan man beskytter sig imod dem.
  • Årlig udflugt til Munkholm Zoo, hvor vi bl. a. for lov til at hjælpe med at fodre dyrene.
  • Samarbejder med Samsø Naturskole

Kultur, æstetik og fællesskab

Lovens krav:

Børne skal

  • Indgå i ligeværdige og forskellige fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  • Understøttes i, at få mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuer og aktive deltagere, som stimulerer børnenes arrangement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
  • Have mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie og traditioner.

Vores mål:

  • At barnet får et bredere syn på omverden, andre mennesker og sig selv.
  • At barnet lærer om diverse traditioner.
  • At barnet lærer at forstå og respekterer andres forskelligheder og værdier.
  • At barnet får mulighed for at deltage i en skabende og eksperimenterende praksis, båret af barnets lyst, kreativitet, improvisering og aktive deltagelse.
  • At barnet understøttes i selv at skabe kulturelle udtryk i et læringsmiljø, der inddrages i processen, værdisætter fordybelse og koncentration samt barnets egne eksperimenterende udtryk.
  • At barnet oplever egen formåen gennem leg og venskaber og konflikter mødes med nysgerrighed og respekt.
  • At børn skal opleve et demokratisk fællesskab, der handler om forståelse for egne og andres kulturelle baggrund og traditioner.
  • At barnets forståelse af egne værdier og respekten for andres værdier.

Målene opfyldes således:

  • Vi afvikler aktiviteter og projekter med kulturelle temaer.
  • Vi skal give børnene muligheder for at spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Dette kan ske ved besøg i biografen, teateroplevelser, kunst, musik, sang og litteratur.
  • Vi holder fastelavnsfest
  • Vi markerer julen gennem forskellige aktiviteter f. eks. julegave fremstilling.
  • Vi arbejder med at børnene anerkender hinanden uanset kulturel baggrund. 

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov dækker en bred vifte af meget forskellige børn. Børn der er præget af vanskeligheder af enten en permanent karakter, børn der har periodiske problemer eller børn, der befinder sig i en akut krise. I vores børnehave møder vi børn med særlige behov for sociale-, sproglige-, motoriske vanskeligheder, børn af skilsmisseforældre, og børn med følelsesmæssige vanskeligheder.

Fælles for disse børn er, at de har brug for læringsmiljøer og aktiviteter enkeltvis eller i mindre grupper, dette tilbud er muligt ved brug af støttetimer vi får tildelt til Samsø Børnehus, ved ansøgning til visitationsudvalget, der består af leder af PPR i Skanderborg Kommune og forvaltningschefen i Samsø Kommune.