Katrinelyst

Hvert år i uge 36 rykker vi vores børnehave ud af de vante omgivelser. Spejderne på Samsø har en vidunderlig grund, der ligger tæt på havet, som vi er så privilegerede at kunne låne for et mindre beløb.

Vi er på Katrinelyst fra mandag til torsdag. Børnene bliver afleveret og hentet på dette smukke sted.

Vores naturuge handler om, at vi hvert år tager nogle temaer op, der er relateret til de temaer, vi arbejder med i forhold til vores pædagogiske læring.

I år arbejdede vi med bæredygtighed i børnehøjde. Vi var ude og sanke urter, og vi havde sat tejner, hvor vi fangede krabber og rejer. Disse blev studeret og talt om ved hjælp af naturskolens Pia. Pia har en masse viden i forhold til havets dyr samt en kæmpe viden om de sten, vi ser og m.m.

På Katrinelyst foregår alt i et afslappet atmosfære. Vi har lavet vores egne naturtoiletter, og der er en kloset, som bruges til de større ting.

Det kan være grænseoverskridende for børnene at sidde ude i naturen og forrette sine ting, men vi gør meget ud af at gøre børnene fortrolige med de udfordringer, vi står overfor. Vi skal hente vand et stykke væk fra vores lejr, og det fungerer godt. Børnene synes, det er sjovt, at vi skal gå ud og hente vand.

Hvis vejret er dårligt, har vi et stort telt, hvor vi kan være. Til de mindste børn, der har brug for at sove har vi et telt, hvor middagsluren kan tages. Det er også grænseoverskridende for nogle børn at ligge i et telt, hvor vi kan høre vinden og teltdugen blafre, og der kan være forskellige insekter, der ønsker at være sammen med os. Men vi har gode oplevelser med dette. Vi sætter ord på tingene og fjerner angsten ved at tingene er lidt anderledes.

Vi laver mad på bål hver dag. Når børnene kommer om morgenen, har vi boller med, som vi varmer på bålet, og det er hyggeligt at sidde ved bålet og snik snakke om dagens gøremål.

Selve grunden er fantastisk. Vi er omringet af marker, hvor der er køe,r som vi kan gå hen og hilse på samt kigge på landbrugsmaskiner, der i gang med at gøre jorden klar til næste års dyrkning. Samsøs børn er fuldstændig vilde med at kigge på traktorer, og hvad mærke de har, og så elsker vi at vinke til landmanden.

Vi glæder os til at vise jeres børn dette smukke sted hvor mulighederne for at opleve og bruge naturen i børnehøjde.

Vi har tejner, waders, lystfiskertegn så vi kan fange vores egne fisk og tilberede dette sammen med jeres børn.